Bordlamper fra Louis Poulsen
Bordlamper spiller en central rolle i at skabe et hyggeligt og indbydende lys i den bolig. I Louis Poulsens designfilosofi, hvor form følger funktion, er hver bordlampe skabt med en tanke om lysets indvirkning på det omgivende rum. Louis Poulsen har lamper der er tegnet af berømte designere, som Verner Panton og Vilhelm Lauritzen.
Louis Poulsens bordlamper kombinerer direkte og blødt lys med smart afskærmning, så lyset altid bidrager til en hyggelig stemning og en flot oplevelse – uanset hvilket rum du stiller dem i.
Louis Poulsen vælger materialer som kobber, aluminium og mundblæst glas for at skabe bordlamper, der både holder og lyser smukt. PH bordlampens mundblæste glasskærme sandblæses på undersiden, så lyset bliver blødt og behageligt, et tydeligt tegn på godt håndværk.
Materialerne er nøje udvalgt med fokus på holdbarhed og æstetik, så bordlamperne kan blive en naturlig del af hjemmet i mange år.
Lyskilder til bordlamper
De fleste af Louis Poulsens bordlamper leveres med enten E27 eller E14 fatning, som passer til forskellige typer lyskilder og er kompatible med både LED og glødepærer (Husk at lyskilde ikke medfølger i kassen).
Louis Poulsen anbefaler at vælge en lyskilde med køligere lys og højere kelvinværdi (omkring 3000K) til læsning og arbejde. For en mere hyggelig atmosfære, vælg en lyskilde med varmere lys og lavere kelvinværdi (omkring 2700K) eller lavere. Disse varme lyskilder er gode til opholdsrum, som køkken alrum og generel belysning i stuen.






























